
Yoga
Sæsonstart tirsdag d. 14. maj 2019, kl. 17:30-18:45. Herefter hver tirsdag indtil september
Når vi tilbyder Yoga i Sct. Hans Have, er alle velkomne – sidste år var deltagerne mænd og kvinder mellem 16 og 80 år. Det kræver ingen tilmelding, du møder bare op. Klæd dig efter vejret og gerne i flere lag. Hvis det regner, rykker vi ind i drivhuset. Tag tæppe med til afspænding og gerne din egen måtte (har du ikke en, kan du låne).
Det koster 100 kr. pr. gang.
Har du spørgsmål, kan du kontakte yogalærer Eva Ahrensburg på 20219475 eller eva@movebyheart.dk. Eva er erfaren yogalærer, uddannet hos Dansk Yoga.
Tai Chi Chuan
Fra maj til oktober er det muligt, at deltage i Tai Chi Chuan i Sct. Hans Have.
Vi står under åben himmel og træner den gamle kinesiske kamp- og bevægelses-kunst. Formålet er, at forebygge stress, opbygge nærvær, glæde og velvære. Der undervises i klassisk Yang stil som den defineres af mester Tung Kai Yin. Det kræver ingen forudsætninger, andet end et par flade sko, at deltage. Det koster 100 kr. pr. gang.
Hold øje med hjemmesiden, Facebook og/eller tilmeld dig vores nyhedsbrev, for nærmere information.